Sensi, Mantello, Supertoscaner 2020
Sensi, Mantello, Supertoscaner 2020
I glasset er vinen smuk dyb rubinrød. Duften afslører noter af mørke bær, raffinerede aromaer af tobak, krydderier og vanille. Smagen er fyldig og tæt med fløjelsbløde tanniner og god balance mellem syre og sødme. Et super lækkert glas vin - åbn gerne 1-2 timer før servering.
-
Druer: 70% Sangiovese og 30% Shiraz.
Velegnet til bl.a.: Rødt kød, braiseret kød, lamme-ragout, dyrevildt, og modne oste.
Om vinhuset Sensi
Sensi-familiens vingårdshistorie går tilbage til 1895, hvor Pietro Sensi lancerede de første vine fra sine egne vinmarker på markedet. Pietros sønner, Vittorio og Armido, fortsatte deres fars forretning og grundlagde vinhuset Sensi. Med deres hest og vogn begyndte de at levere deres Chianti vine til de omkringliggende landsteder og senere til byen Firenze.
Tredje generation, repræsenteret af Vittorios sønner Pietro og Giovanni, fokuserede på at styrke kvaliteten af de dyrkede druer og den efterfølgende vinificering, hvilket gjorde Sensi-navnet berømt i hele Toscana. Fjerde generation - Marco, Massimo og Roberta overtog vingården i 1987 og udvidede i løbet af denne tid Sensi-navnets ry internationalt. Sensi ejer to vingårde med tilhørende vinmarker i hjertet af Toscana: Tenuta del Poggio og Fattoria di Calappiano, samlet over 100 hektar med vinmarker og olivenlunde. Det er også her produktionen af Chianti-vine, de ikoniske vine fra »Classic«-serien, kommer fra. I samarbejde med vinavlere i andre regioner - Siena, Montalcino, Bolgheri, Scansano og San Gimignano - tilbyder Sensi et stort udvalg andre klassiske toscanske vine.