Frederiks Snaps Hedesøn - Citronsnaps 50 cl
Frederiks Snaps Hedesøn - Citronsnaps 50 cl
Hedesøn – En Frisk og Delikat Snaps
Hedesøn byder på en forfriskende smagsoplevelse med fine noter af citron, fromage og en let fennikelsødme. Den cremede tekstur suppleres af nuancer af syrlige frugtbolcher og et strejf af dild, som tilsammen skaber en kompleks, men afbalanceret snaps. Den er både livlig og blød og giver en elegant balance mellem friskhed og fylde.
Serveringstips:
Denne snaps er perfekt til fisk og skaldyr, især røget laks eller rejer. Med sin friske og syrlige profil passer den særligt godt til forårs- og sommerretter, hvor den kan løfte de lette og delikate smagsnuancer.
Historien bag Hedesøn – Jens Langkniv
I det lokale sagnunivers træder Jens Langkniv frem som en slags jysk Robin Hood, selvom denne sammenligning måske ikke gør nogen af dem fuld retfærdighed. Jens Olesen, som han oprindeligt hed, har ikke efterladt spor af at ”tage fra de rige og give til de fattige.”
Dog er hans status som helteskikkelse ubestridelig. Jens Langkniv blev en legende for sin kamp mod Albrecht von Wallensteins tropper under deres hærgen i Jylland i 1627-1628. Han brugte Daugbjerg Kalkgruber som tilflugtssted, og grubernes største hule bærer stadig hans navn. Langkniv hentyder til den lange snor med en kniv, som Jens kastede med i kamp – et symbol på hans vovemod og kampvilje.